Sletning af SİSBİS-registrering: Forbrugernes domstol har kompetencen

En vigtig dom er blevet offentliggjort i den tyrkiske statstidende (Resmî Gazete) den 23. oktober 2026 – og den angår bilejere, der er blevet registreret i forsikringsselskabernes svindeldatabase uden overhovedet at have været involveret i en ulykke. Den 4. civile afdeling af Tyrkiets øverste domstol (Yargıtay) fastslog klart, at retssager om sletning af en såkaldt SİSBİS-registrering er forbrugersager – og at det dermed er forbrugerdomstolen, der har kompetencen. I denne artikel gennemgår vi, hvad dommen siger, hvad en SİSBİS-registrering egentlig er, og hvilke trin du som bilejer kan tage, hvis du er ramt af en uberettiget registrering.

Hvad er SİSBİS, og hvorfor er en registrering et problem?

SİSBİS – fulde navn Sigorta Suistimalleri Bilgi Paylaşım Sistemi (Forsikringssvindel Informationsdelingssystem) – er et centralt register, hvor tyrkiske forsikringsselskaber deler oplysninger om sager med mistanke om svindel eller misbrug af forsikringen. En registrering er ikke bevis for, at du har begået noget ulovligt – det er alene udtryk for, at et forsikringsselskab har en mistanke. I praksis kan registreringen alligevel ramme dig hårdt: den kan dukke op, når du søger om kaskoforsikring eller obligatorisk trafikforsikring, ved skadesopgørelser og ved salg af din bil på brugtmarkedet.

Det, der i offentligheden sommetider omtales som en “uberettiget skaderegistrering”, er særligt alvorligt, når registreringen vedrører en ulykke, din bil slet ikke har været involveret i. Bemærk, at ikke enhver skadehistorik er det samme som en SİSBİS-registrering – en lovlig registrering af et reelt skadesforløb er noget andet. Den dom, vi gennemgår her, handler specifikt om de registreringer, som et forsikringsselskab har oprettet, og som bilejeren bestrider som grundløse.

Hvad skete der i denne sag?

En privat bilejer opdagede, at et forsikringsselskab havde oprettet en SİSBİS-registrering på hans bil i forbindelse med en trafikulykke, han påstod ikke at have været en del af. Efter forgæves henvendelser til forsikringsselskabet og de relevante myndigheder anlagde han sag med krav om korrektion af registreringen. Istanbuls civile handelsret (Istanbul Anadolu 7. Asliye Ticaret Mahkemesi) gav ham medhold, og dommen blev endelig.

Justitsministeriet bad herefter om en såkaldt kassation i lovens interesse (kanun yararına bozma) med den begrundelse, at sagen var anlagt ved den forkerte domstol. Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Ajansı gav den 4. civile afdeling af Yargıtay dette medhold. Dommen er dateret den 30. marts 2026, sagsnummer 2025/12146 E., 2026/3403 K., og den er enstemmig.

Begrundelsen: En forsikringsaftale er også en forbrugeraftale

Afdelingen slog fast, at forsikringsselskabet er “udbyder” og den private bilejer er “forbruger” i henhold til den tyrkiske forbrugerlov (Lov nr. 6502 om forbrugerbeskyttelse / Tüketicinin Korunması Hakkında Kanun, TKHK). Efter lovens artikel 73 er det forbrugerdomstolen, der har kompetencen i tvister, der udspringer af forbrugeraftaler og handlinger rettet mod forbrugere. Det ændrer ikke på dette, at forsikringsaftaler i øvrigt er reguleret i den tyrkiske handelslov – for TKHK’s artikel 83 fastslår udtrykkeligt, at det forhold, at en aftale er reguleret andetsteds i lovgivningen, ikke fratager forbrugeren rettighederne i denne lov.

Yargıtay understregede desuden, at spørgsmålet om, hvilken domstol der er kompetent, er et spørgsmål af offentlig orden, som retten skal tage stilling til af sig selv på ethvert trin i sagen. Handelsretten burde derfor have afvist sagen som inkompetent frem for at realitetsbehandle den.

Påvirker kassationen resultatet for den bilejer, der vandt?

Nej. En kassation i lovens interesse ophæver ikke de retsvirkninger, den endelige dom allerede har skabt for parterne – det følger af artikel 363 i den tyrkiske retsplejelov (Hukuk Muhakemeleri Kanunu, HMK). Yargıtay foretog da også kassationen udtrykkeligt “uden virkning for sagens udfald”. Det konkrete resultat – at registreringen skal korrigeres – står altså ved magt. Dommens egentlige betydning er, at den fremover angiver, hvilken domstol der er den rette i lignende sager.

Hvilken domstol anlægges sagen ved?

Med denne dom er det nu klart, at en privat bilejer, der ønsker at få slettet eller korrigeret en SİSBİS-registrering hos et forsikringsselskab, skal anlægge sagen ved forbrugerdomstolen. I retskredse uden en særskilt forbrugerdomstol behandles sagen af den civile ret (asliye hukuk mahkemesi) i dens egenskab af forbrugerdomstol. Forbrugersager kan desuden anlægges ved domstolen på forbrugerens bopæl – det betyder, at en bilejer i Alanya kan sagsøge et forsikringsselskab med hjemsted i Istanbul ved domstolen i Alanya.

At anlægge sagen ved den forkerte domstol medfører ikke, at du mister din ret, men det koster tid og kan øge sagsomkostningerne. Vælg derfor den rigtige domstol fra start.

Hvad med erhvervskøretøjer?

Dommen vedrører forholdet mellem en privat bilejer og et forsikringsselskab. For erhvervsmæssigt anvendte køretøjer – taxi, bus, udlejningsbil mv. – er forsikringstageren muligvis ikke “forbruger” i lovens forstand, og tvisten kan i stedet falde under handelsrettens kompetence. For udlejningsbilvirksomheder, der er udbredte i Alanya-området, bør kompetencespørgsmålet vurderes konkret ud fra køretøjets anvendelsesformål og aftalens parter.

Hvad kan du gøre, hvis du er ramt af en uberettiget registrering?

Alle sager er forskellige, men følgende trin er generelt relevante:

• Find ud af, om du er registreret: Hvis du møder en usædvanlig høj præmie, et afslag eller en “mistænkelig transaktion”-notits ved tegning af kaskoforsikring eller trafikforsikring, skal du bede forsikringsselskabet om skriftligt at redegøre for grundlaget for registreringen.
• Indsaml beviser: Parkeringskvitteringer, værkstedsregninger, betalte motorvejsafgifter, GPS-data, kameraoptagelser og vidneudsagn, der kan dokumentere, at din bil befandt sig et andet sted på ulykkestidspunktet, er vigtige beviser.
• Send en skriftlig indsigelse: Henvend dig skriftligt til forsikringsselskabet og til det tyrkiske forsikringsinformations- og tilsynscenter (Sigorta Bilgi ve Gözetim Merkezi). Gem alle svar – de kan bruges som beviser i en eventuel retssag.
• Tjek processuelle betingelser: I forbrugersager kan der – afhængigt af tvistens karakter og beløbets størrelse – være krav om, at du først henvender dig til et forbrugerklagenævn (tüketici hakem heyeti) eller gennemfører obligatorisk mediation (dava şartı arabuluculuk) som betingelse for at anlægge sag. Har du gennemført mediation, skal du sørge for, at mæglingsprotokollen udtrykkeligt dækker alle dine krav.
• Vælg den rigtige domstol: For private bilejere er forbrugerdomstolen kompetent i lyset af denne dom.

Erstatning for tab som følge af registreringen

Hvis en uberettiget SİSBİS-registrering har medført, at du ikke har kunnet tegne kaskoforsikring, har måttet betale overpris eller har solgt din bil til under markedsværdi, afhænger det af de konkrete omstændigheder, om du – ud over kravet om sletning – også kan kræve erstatning. Afgørende vil her være, om forsikringsselskabet foretog en tilstrækkelig undersøgelse, inden registreringen blev oprettet, samt om der er den nødvendige årsagssammenhæng mellem registreringen og dit tab. For køretøjer involveret i en ulykke er spørgsmålet om, hvad en skadesløs fører kan kræve af modpartens forsikring, et selvstændigt juridisk spørgsmål, der afhænger af skyldfordelingen.

Konklusion

Den 4. civile afdelings dom viser, at det er forbrugerbeskyttelseshensyn – ikke forsikringsaftalens kommercielle dimension – der er afgørende i retssager om sletning af SİSBİS-registreringer. At dommen har form af en kassation i lovens interesse, ændrer ikke ved, at den vil fungere som rettesnor i fremtidige, lignende sager. Har du som privat bilejer fået oprettet en registrering, du bestrider, bør du indsamle dine beviser tidligt og sikre dig, at alle henvendelser sker skriftligt – det letter processen betydeligt.

Denne artikel er alene til generel orientering og erstatter ikke individuel juridisk rådgivning. Gældende lovgivning og officielle meddelelser skal lægges til grund for din konkrete situation.