Skilsmisse og skyld: Dagligvareregning for hjemmets behov tæller ikke som fejl

En afgørelse fra Tyrkiets Højesteret, 2. Civilafdeling (Yargıtay 2. Hukuk Dairesi), der blev omtalt i pressen den 7. november 2026, minder os om et vigtigt princip i skilsmissesager: Når den ene ægtefælle ikke sørger for hjemmets udgifter, kan det ikke tælle som en fejl hos den anden ægtefælle, at vedkommende optager gæld hos den lokale dagligvarebutik eller en tekstilhandler for at dække hverdagsbehov. Ifølge Demirören Haber Ajansı (DHA) stadfæstede afdelingen enstemmigt ankekendelsen, der forhøjede underholdsbidrag og erstatning. Nedenfor gennemgår vi afgørelsens indhold, som det er kommet frem i medierne, betydningen af skyld i skilsmissesager og, hvad du bør være opmærksom på i lignende situationer.

Sagen: Gensidig skilsmissesag med tilknytning til Alanya

Ifølge DHA’s nyhedsartikel anlagde begge parter skilsmissesag ved Karabük 1. Familiedomstol (Karabük 1. Aile Mahkemesi). To forhold stod centralt i sagen: at kvinden tog til Alanya for at være hos parrets fælles barn og ikke vendte tilbage, samt at hun optog gæld hos en dagligvarebutik og en tekstilhandler. Førstinstansdomstolen fastslog, at manden bar det tunge ansvar for skilsmissen, mens kvinden bar et mindre ansvar. Begge parter ankede afgørelsen til Ankara Regionaldomstol, 28. Civilafdeling (Ankara Bölge Adliye Mahkemesi 28. Hukuk Dairesi). Retten afviste mandens anke med den begrundelse, at fristen var overskredet, og imødekom delvist kvindens anke ved at forhøje de beløb, hun var tilkendt i underholdsbidrag og erstatning. Medierne oplyste hverken de præcise beløb for underholdsbidrag, erstatning eller gæld eller afgørelsens sagsnummer.

Hvad sagde Højesteret? Vurdering af skyld ved skilsmisse

Ifølge den begrundelse, der er kommet frem i medierne, fastslog Tyrkiets Højesteret, 2. Civilafdeling, følgende:

• Det fremgår klart af sagens materiale, at manden ikke bidrog til hjemmets udgifter; kvindens gæld til dagligvarebutikken og tekstilhandleren kan derfor ikke lægges hende til last som en fejl.
• Manden havde ikke anlagt skilsmissesag på grundlag af forladelse (terk) som selvstændigt retsgrundlag; en faktisk adskillelse kan ikke i sig selv udgøre et grundlag for skilsmisse.
• At kvinden tog til det fælles barn og ikke vendte hjem, kan heller ikke anses som en fejl hos hende.

Afdelingen stadfæstede ankekendelsen og konkluderede, at manden bar det tunge ansvar, mens kvindens ansvar var begrænset. Visse medieoverskrifter brugte formuleringen “kvinde uden skyld”, men ifølge nyhedsteksterne blev kvinden ikke anset for helt uden ansvar — det var alene gældsoptagelsen og det at tage til barnet, der ikke tæller som fejl. Denne sondring har direkte betydning for erstatning og underholdsbidrag.

Pligten til at bidrage til familiens udgifter

Efter den tyrkiske civillov (Türk Medeni Kanunu, TMK) skal ægtefæller bidrage til ægteskabets udgifter i forhold til deres evne — med arbejde såvel som med formue (TMK art. 186). Når den ene ægtefælle ikke opfylder denne forpligtelse, betragtes den andens gældsoptagelse til dækning af nødvendige husholdningsudgifter typisk ikke som en fejl, men som en nødvendig reaktion på den opståede situation. Det er netop kernen i denne afgørelse: Når skyld skal fastlægges, inddrages årsagen til og sammenhængen bag adfærden.

Er faktisk adskillelse det samme som forladelse?

Afgørelsens andet vigtige aspekt er sondringen mellem faktisk adskillelse og forladelse (terk) som selvstændigt skilsmissegrund. Forladelse er reguleret i TMK art. 164 og er underlagt særlige betingelser: Den ægtefælle, der forlader hjemmet, skal have modtaget en formel advarsel (ihtar), adskillelsen skal have varet mindst seks måneder, og advarslen kan tidligst anmodes om efter fire måneders adskillelse. Alene det, at man kan sige “min ægtefælle er gået hjemmefra”, er ikke tilstrækkeligt til at anmode om skilsmisse på grundlag af forladelse, hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt. I praksis kan det, at en ægtefælle forlader hjemmet, indgå i vurderingen af skyld i sager om ægteskabets grundlæggende sammenbrud (TMK art. 166). Men som Højesteret understregede i denne sag, spiller årsagen til adskillelsen en afgørende rolle: En adskillelse med en rimelig begrundelse — som at tage til et fælles barn — er ikke i sig selv en fejl.

Hvordan påvirker skyldgraden underholdsbidrag og erstatning?

Fastsættelse af skyld ved skilsmisse er ikke blot et spørgsmål om, hvem der har ret — det har direkte økonomiske konsekvenser:

• Erstatning — materiel og immateriel (TMK art. 174): Den ægtefælle, der er uden skyld eller bærer et mindre ansvar, og hvis nuværende eller forventede interesser lider skade som følge af skilsmissen, kan kræve en rimelig erstatning fra den skyldige part. Den part, hvis personlige rettigheder er krænket, kan desuden kræve godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
• Underholdsbidrag ved fattigdom (TMK art. 175): Den ægtefælle, der risikerer at havne i fattigdom som følge af skilsmissen, kan kræve underholdsbidrag fra den anden — forudsat at vedkommende ikke bærer det tungere ansvar for skilsmissen.
• Børnebidrag: Fastsættes på baggrund af barnets behov for forsørgelse og uddannelse samt parternes økonomiske formåen — og er ikke direkte knyttet til skyldspørgsmålet.

Spørgsmålet om, hvorvidt en bestemt adfærd tæller som en fejl, kan derfor være afgørende for udfaldet af krav om erstatning og underholdsbidrag ved fattigdom. For oplysninger om Den Tyrkiske Forfatningsdomstols annulleringskendelse vedrørende varigheden af underholdsbidrag henvises til vores artikel om afskaffelse af tidsubegrænset underholdsbidrag.

Hvad sker der, hvis ankefristen overskrides?

Ifølge medierne blev mandens anke afvist, fordi den ikke var indgivet rettidigt. Efter den tyrkiske retsplejelov (Hukuk Muhakemeleri Kanunu, HMK) er ankefristen som udgangspunkt to uger fra forkyndelsen af afgørelsen. En anke, der indgives efter fristens udløb, afvises uden behandling. I denne sag betød det, at mandens indsigelser mod skyldvurderingen aldrig blev behandlet under anken — kun kvindens anke blev realitetsbehandlet, og underholdsbidrag samt erstatning blev forhøjet. Skilsmissedomme har langvarige konsekvenser for underholdsbidrag, erstatning, forældremyndighed og bodeling, og det er derfor vigtigt nøje at holde øje med forkyndelsesdatoen og fristerne for at anke.

Praktiske råd til dem i en lignende situation

• Gem dokumentation for udgifter og gæld til hjemmets nødvendige behov — kvitteringer, fakturaer, kreditnotaer og kontoudtog — da det kan dokumentere, at den anden ægtefælle ikke bidrog til husholdningen.
• Årsagen til at forlade parboligen (f.eks. for at være hos et barn, på grund af vold eller økonomisk nød) bør om muligt underbygges med korrespondance, vidner eller dokumentation.
• Den ægtefælle, der ønsker at påberåbe sig forladelse som skilsmissegrund, skal overholde procedurereglerne for formel advarsel og de tilhørende frister — faktisk adskillelse er ikke i sig selv tilstrækkeligt.
• Ankefristerne løber fra forkyndelsen; sørg for, at din forkyndelsesadresse er opdateret.

Du kan læse mere om skilsmisseårsager, sagsforløb og omkostninger i vores guide om skilsmissesager. Højesterets fulde afgørelser kan, når de er offentliggjort, fremsøges via Yargıtay Karar Arama.

Denne artikel er alene til generel orientering og erstatter ikke juridisk rådgivning. I konkrete situationer bør du altid støtte dig til gældende lovgivning og officielle meddelelser.