Hjem › Ejendom › Vejret-erstatning skal opdateres: Forfatningsdomstolen afgør krænkelse…
Ejendom

Vejret-erstatning skal opdateres: Forfatningsdomstolen afgør krænkelse af ejendomsret

Advokat & Mægler
· · 8 min. læsning
Vejret-erstatning skal opdateres: Forfatningsdomstolen afgør krænkelse af ejendomsret

Den tyrkiske forfatningsdomstol (Anayasa Mahkemesi) har afgjort, at en grundejers ejendomsret var krænket, fordi erstatningen for vejret blev beregnet ud fra ejendommens værdi på sagsanlægsdatoen – og aldrig siden opdateret, selv om retssagen strakte sig over næsten syv år. Afgørelsen i sagen Saner Ergili (sagsnr. 2020/22340), afsagt den 5. maj 2026, blev offentliggjort i den tyrkiske statstidende (Resmî Gazete) nr. 33420 den 4. november 2026. Dommen giver et klart svar på et spørgsmål, der dukker op igen og igen i sager om vejret: Hvilken dato skal lægges til grund for fastsættelsen af erstatningen, når en retssag trækker i langdrag?

Hvad er vejret, og hvem kan kræve det?

Efter artikel 747 i den tyrkiske civile lovbog (TMK – Türk Medeni Kanunu) kan en grundejer, hvis ejendom ikke har tilstrækkelig adgang til offentlig vej, kræve, at en nabo giver ham vejret mod fuld erstatning. Vejretten er en servitut, der tinglyses på den belastede ejendom i skøde-registret (TAPU). Domstolen undersøger, hvilken naboejendom der bedst egner sig som adgangsvej, og vælger den rute, der påfører færrest ulemper, idet begge parters interesser afvejes. I de landlige kvarterer omkring Alanya, på marker langt fra markvejen og på landbrugsjord uden afsluttet lokalplan er den slags retssager ganske almindelige.

Baggrunden for forfatningsdomstolens afgørelse

Sagen udsprang af en ejendom i Çeşme-distriktet nær Izmir, beliggende i et naturområde af første grad. Den 12. januar 2010 anlagde ejeren af en nabogrund en retssag ved Fredsdomstolen i sivile saker i Çeşme (Sulh Hukuk Mahkemesi – tyrkisk sivil domstol i første instans for enklere tvister) med krav om vejret over klageren Saner Ergilis ejendom, da det var den mest hensigtsmæssige adgangsvej til offentlig vej. En sagkyndig (syn og skøn) bekræftede, at Ergilis grund var den bedst egnede rute.

Dato Hændelse
12.01.2010 Retssag om vejret anlagt.
01.03.2011 Sagkyndig fastsatte kvadratmeterprisen til 20 TL, samlet erstatning 2.604,40 TL.
2014 Ved besigtigelse fandtes kvadratmeterprisen at være 30 TL; erstatningen blev dog tilbageregnet til sagsanlægsdatoen og fastsat til 4.169,98 TL.
24.07.2014 Domstolen anerkendte vejretten til denne erstatning.
19.04.2016 Kassationsdomstolen (Yargıtay) ophævede dommen, da fredningsnævnets udtalelse manglede for naturområdet.
16.11.2016 Domstolen stadfæstede vejretten til samme erstatning efter fornyet behandling.
17.02.2020 Kassationsdomstolen stadfæstede dommen med en korrektion; afgørelsen blev endelig.

Fra sagsanlæg til endelig dom gik der næsten seks år og ti måneder – men erstatningen blev aldrig reguleret. Klager gjorde gældende, at kvadratmeterpriserne i området i mellemtiden var steget markant, og indbragte sagen for forfatningsdomstolen.

Hvorfor skulle erstatningen have været opdateret?

Forfatningsdomstolens Andet Kammer behandlede sagen som et spørgsmål om statens positive forpligtelse til at beskytte ejendomsretten efter Grundlovens artikel 35, selv om tvisten stod mellem to private parter. Retten fandt, at TMK artikel 747 og kassationsdomstolens praksis gav et klart og forudsigeligt retsgrundlag for vejret – problemet lå ikke i loven, men i den måde, erstatningen var blevet fastsat på.

I afgørelsen henviste domstolen til domme fra kassationsdomstolens plenum samt 14. og 7. afdeling. Ifølge denne praksis skal erstatningen fastsættes af en sagkyndig ud fra objektive kriterier og deponeres, inden dom afsiges. Hvis retssagen har trukket ud, og ejendommens værdi er ændret væsentligt, skal der foretages en ny vurdering tæt på domstidspunktet.

I den konkrete sag konstaterede forfatningsdomstolen, at kvadratmeterprisen alene fra 2014-besigtigelsen til sagsanlægsdatoen var steget med ca. 42 %. Alligevel blev erstatningen ikke reguleret – og det pålagde klager en uforholdsmæssig og ekstraordinær byrde. Den rimelige balance mellem naboens interesse i vejret og klageres ejendomsret var brudt, og domstolen fastslog enstemmigt, at ejendomsretten var krænket.

Afgørelsens konsekvenser

  • Sagen blev hjemvist til Fredsdomstolen i sivile saker i Çeşme (Sulh Hukuk Mahkemesi – tyrkisk sivil domstol i første instans for enklere tvister) til fornyet behandling med henblik på at afhjælpe krænkelsen.
  • Klageres krav om 130.000 TL (ca. 17.400 DKK / ca. 2.330 € – omtrentlig omregning; ændres med kursen) i erstatning blev afvist, da fornyet behandling i sig selv anses for tilstrækkelig oprejsning.
  • Klager tilkendes i alt 40.446,90 TL i sagsomkostninger, heraf retsafgift 446,90 TL og salær til advokat 40.000 TL.
  • Klagen over, at det deponerede beløb havde mistet købekraft på grund af inflation, blev ikke behandlet særskilt, da krænkelsen allerede var fastslået.

Praktiske konsekvenser for parter i vejretssager

Dommen slår fast, at erstatningen for vejret ikke er en fastlåst størrelse fra den dag, sagen anlægges. Navnlig i områder med hurtige prisændringer kan grundejeren, der pålægges vejret, kræve, at værdien vurderes på ny tæt på domstidspunktet, hvis retssagen har trukket ud i årevis.

For den part, der søger vejret, betyder dommen omvendt, at erstatningen kan stige, jo længere retsforhandlingen varer. Det er derfor vigtigt at følge domstolens mellemafgørelser om deponering og aktuel vurdering nøje.

I praksis er der grund til at være opmærksom på følgende:

  • Valg af rute: Domstolen søger ikke blot den korteste vej, men den rute, der påfører færrest ulemper og bedst afbalancerer begge parters interesser. Der kan anmodes om sagkyndig vurdering af alternative ruter.
  • Erstatningens omfang: Erstatningen kan ud over værdien af det benyttede areal også dække tab som følge af fjernelse af træer, hegn og lignende.
  • Langtrukne retsforhandlinger: Hvis sagen forlænges på grund af ophævelse eller supplerende undersøgelser, bør der anmodes om en aktuel vurdering inden domsafsigelse.
  • Særligt beskyttede områder: På ejendomme i fredede naturområder, skove eller beskyttelseszoner kan manglende udtalelse fra den relevante myndighed – som i Çeşme-sagen – føre til ophævelse af dommen.

Spørgsmålet om, hvilken dato og hvilken værdi der skal lægges til grund, er ikke forbeholdt vejretssager; det rejser sig ligeledes hyppigt ved fastsættelse af ekspropriationserstatning. En anden nyere afgørelse fra forfatningsdomstolen om fast ejendom vedrører reglerne om markedsværdi i sager om forkøbsret.

Individuel klage og fornyet behandling

Når de almindelige retsmidler er udtømt, kan en person, der mener, at hans ejendomsret er krænket, indgive en individuel klage til forfatningsdomstolen inden for 30 dage efter, at den endelige afgørelse er kommet til hans kendskab – hjemlet i artikel 47 i lov nr. 6216 om forfatningsdomstolens organisation og retsforhandlinger. Konstateres der en krænkelse, hjemvises sagen til den relevante domstol til fornyet behandling, jf. samme lovs artikel 50, med henblik på at ophæve krænkelsen og dens følger.

I Çeşme-sagen forventes Fredsdomstolen i sivile saker ved fornyet behandling at fastsætte vejrets-erstatningen ud fra aktuelle værdier. Selv om forfatningsdomstolens afgørelse formelt kun angår den konkrete sag, er den vejledende for, hvordan erstatningen bør fastsættes i langvarige vejretssager generelt.

Denne artikel er alene til generel orientering og erstatter ikke juridisk rådgivning. I konkrete situationer bør du altid støtte dig til gældende lovgivning og officielle meddelelser.

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på dine spørgsmål

❓Hvilken dato lægges til grund for fastsættelse af vejrets-erstatningen?
💬
Erstatningen fastsættes som udgangspunkt af en sagkyndig (syn og skøn) ud fra objektive kriterier og deponeres, inden dom afsiges. Har retssagen trukket ud og ejendommens værdi ændret sig væsentligt, skal der ifølge kassationsdomstolens praksis og forfatningsdomstolens afgørelse i sag 2020/22340 foretages en ny vurdering tæt på domstidspunktet.
💬
Afgørelsen er dateret den 5. maj 2026 og blev offentliggjort i den tyrkiske statstidende (Resmî Gazete) nr. 33420 den 4. november 2026. Domstolen fastslog enstemmigt, at ejendomsretten efter Grundlovens artikel 35 var krænket.
💬
Efter TMK artikel 747 (den tyrkiske civile lovbogs bestemmelse om vejret) kan en grundejer, hvis ejendom ikke har tilstrækkelig adgang til offentlig vej, kræve vejret over en nabogrund mod fuld erstatning. Domstolen undersøger, hvilken rute der er mest hensigtsmæssig og påfører færrest ulemper.
💬
Under retsforhandlingen kan der anmodes om en aktuel vurdering og sagkyndig undersøgelse af alternative ruter; afgørelsen kan ankes. Når de almindelige retsmidler er udtømt, kan der inden for 30 dage indgives individuel klage til forfatningsdomstolen med påstand om krænkelse af ejendomsretten.
💬
Nej. Når der er konstateret en krænkelse, hjemvises sagen efter lov nr. 6216, artikel 50 til fornyet behandling ved førsteinstansdomstolen. I den konkrete sag blev sagen hjemvist til Fredsdomstolen i sivile saker i Çeşme (Sulh Hukuk Mahkemesi); ved fornyet behandling forventes erstatningen fastsat ud fra aktuelle værdier.
Adv. Sibel Demiral
Adv. Sibel Demiral
Mægler & Advokat · Alanya
Dimittend fra KTU's Juridiske Fakultet. Født i Alanya-Gazipaşa; tilbyder mægling og juridiske tjenester på hovedkontoret i det centrale Alanya.